Mere it-undervisning i de ældste klasser på vej
It skal være en del af undervisningen i folkeskolen. Ellers risikerer Danmark at sakke bagud, mener en ekspertgruppe nedsat af undervisningsministeren, skriver Børsen.
Det betyder, at elever i folkeskolens udskoling snart kan føje 'teknologiforståelse' til listen af valgfag. Ud over klassiske fag som sløjd, håndarbejde og hjemkundskab skal de kunne dykke ned i it- og computerverdenens muligheder.
Undervisningsminister Merethe Riisager (LA) offentliggør fredag en rådgivningsgruppe, der skal komme med indspark til, hvordan det nye fag skal se ud i praksis.
- I Danmark har vi de sidste fire-fem år arbejdet meget med den digitale infrastruktur, især i folkeskolen, og vi har arbejdet med de værktøjer, der bruges i fagene.
- Men det, der er behov for nu, er, at vi bevæger os over til en faglighed, hvor eleverne får en indsigt i teknologien. Både i forhold til kodning, men også i forhold til en teknisk indsigt i værktøjerne, siger undervisningsministeren.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.